Økonomiske projektorer hjælper med at optimere virksomhedspræsentationer
Som svar på virksomheds- og uddannelsesmæssige krav har Epson, der er verdens førende på videoprojektormarkedet[1], lanceret EB-1880, EB-1860 og EB-1840W. En serie økonomiske, kompakte projektorer, der er udviklet til at give præsentationer i høj kvalitet hurtigt og nemt og med en række nyttige funktioner. Projektorerne, der er drevet af Epsons 3LCD-teknologi, giver levende billeder i høj kvalitet takket være et lige højt White og Colour Light Output på op til 4000 lumens og et kontrastforhold på 2.500:1.
Opsætning og brug af serien kan ikke være nemmere. Projektorerne søger automatisk efter videokilden, så brugeren ikke behøver at gøre noget efter tilslutning. Lyden kommer fra en indbygget højttaler, hvor EB-1880 har op til 10 watt og EB-1860 og EB-1840W har 5 watt, mens 3-i-1 USB-skærmfunktionen betyder, at et enkelt kabel er alt, der behøves til styring af lyd, billede og mus. For at gøre det endnu nemmere tager det kun få sekunder at justere billedet. Lodret keystonekorrektion er automatisk og vandret keystonekorrektion kan justeres med en intuitiv skyder eller dertil indrettet knap.
Serien er også alsidig. EB-1880 har et bredt udvalg af inputs, herunder HDMI. Alle modellerne i serien har en direkte tilslutning til Epsons ELP-DC06 USB-dokumentkamera, der giver præsentation af dokumenter eller 3D objekter i nærbillede.
Frederic Haton, projector product manager for Epson Europe, udtaler: "Denne nye projektorserie giver ikke kun høj lysstyrke og en række nyttige funktioner til en overkommelig pris. Ejeromkostningerne er også ekstremt lave, da projektorerne har et lavt strømforbrug kombineret med pærens lange levetid.
En anden fordel er muligheden for fjernadministration af netværket. Dette holder vedligeholdelsesomkostningerne nede ved at gøre det muligt at overvåge projektoren fra et enkelt punkt på netværket. Det fjerner behovet for fysiske tjek."
EB-1880, EB-1860 og EB-1840W kommer på markedet den 5. september 2011, til en vejledende pris på henholdsvis kr. 11.645,00, kr. 8.540,00 og kr. 8.540,00 (inkl. moms).
Om Epson
Epson er en globalt førende og innovativ producent af billedbehandlingsudstyr og er dedikeret til at overgå kundernes forventninger med sine kompakte, energibesparende og præcise teknologier. Produktudbuddet spænder over printere og 3LCD-projektorer til virksomheder og private til elektroniske enheder og skærmteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group tæt på 75.000 medarbejdere i 100 virksomheder verden over og er stolt over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i. http://global.epson.com
Om Epson Europe
Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa,
Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 2.400 ansatte i regnskabsåret 2009 en omsætning på 1.875 mio. EUR. http://www.epson-europe.com/
Miljøvision 2050