Epson løfter sløret for SC-S8100: Den nyeste tilføjelse til den næste generation af storformat sikilteprintere
Epson løfter sløret for SC-S8100: Den nyeste tilføjelse til den næste generation af storformat skilteprintere
Epson fuldender sit sortiment af storformat skilteprintere med SC-S8100,
der tilbyder forbedret produktivitet, billedkvalitet og pålidelighed.
Epson lancerer nu SC-S8100, som er det nyeste medlem af deres næste generation af 64" storformat eco-solvent skilteprintere med seks farver (CMYK Lc, Lm). SC-S8100 slutter sig til de nyligt introducerede SC-S7100 og SC-S9100 og er efterfølgeren til den meget succesfulde S60600-serie. Den er designet til at imødekomme de skiftende krav fra fagfolk indefor skiltning, ved at levere print i høj kvalitet med højere produktivitet og forbedret pålidelighed sammenlignet med sin forgænger.
SC-S8100 har en udvidet 6-farvet blækkonfiguration ved hjælp af det avancerede Ultra Chrome GS3-blæksæt, som omfatter CMYK, Light Cyan (Lc) og Light Magenta (Lm). SC-S8100 opnår overlegen printkvalitet med reducerede striber. Med et nyt, større Precision Core MicroTFP-printhoved kan produktiviteten øges med op til 30% afhængigt af materialetype sammenlignet med SC-S60600. Dette sikrer hurtig udførelse af printopgaver i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Med en kompakt højde på 1.021 mm, en reduktion på 317 mm i forhold til forgængeren, giver SC-S8100's gennemsigtige dæksel og lavprofildesign brugerne mulighed for nemt at overvåge status fra enhver vinkel.
Nøglefunktioner i SC-S8100:
- Forbedret produktivitet: Det nye PrecisionCore Micro TFP-printhoved øger det samlede antal dyser fra 7.200 til 9.600 og er hurtigere i alle de vigtige print modes. Det giver en forbedret printhastighed og reducering af striber ved brug af flerlags halvtoneteknologi.
- Brugervenligt design: Det nye designkoncept omfatter et 4,3" berøringspanel for nem betjening med mulighed for at administrere blækniveauer og printerstatus uden besvær. Hot swap-funktionen giver mulighed for udskiftning af blæk under print, hvilket minimerer nedetid og øger produktiviteten.
- Pålidelig drift: SC-S8100 er udstyret med Nozzle Verification Technology (NVT), som automatisk registrerer dyseforhold og justerer printkvaliteten, hvis der registreres tilstopninger. Derudover forhindrer en medierenser støv og fnug i at påvirke printkvaliteten.
- Epson Cloud Solution PORT: SC-S8100 er kompatibel med Epson Cloud Solution PORT, hvilket giver brugerne indsigt i printerens ydeevne, udstyrsudnyttelse og servicemeddelelser i realtid, hvilket optimerer effektiviteten af arbejdsgangen.
SC-S8100 understøtter et udvalg af blækkapaciteter, hvilket giver kunderne mulighed for at vælge enten 800 ml eller 1500 ml blækpakker baseret på deres brugsbehov for individuelle farver.
"SC-S8100 fuldender vores sortiment af tre nye 64" storformat eco-solvent skilteprintere sammen med de nyligt lancerede SC-S7100 og SC-S9100," fortæller Chris Davies, Commercial Industrial Division, Epson Europe. "Denne 6-farvede højhastigheds skilteprinter demonstrerer vores engagement i innovation og pålidelighed og leverer højere produktivitet og overlegen printkvalitet til fagfolk indenfor skiltning."
Tekniske specifikationer:
– Størrelse (B × D × H): 2.620 mm x 925 mm x 1.021 mm
– Vægt: 340 kg
– Blæksæt: 6 farver (CMYK,Lc,Lm)
– Bulk Ink Solution: 1500 ml/800 ml valgfri blækpakke
– LCD: 4,3" berøringsskærm