Epson løfter sløret for POSKey, en ny cloud-baseret tjeneste til Epson POS-printere.
Epson løfter sløret for POSKey, en ny cloud-baseret tjeneste til Epson POS-printere.
Epson, den globale leder inden for printteknologi og verdens største producent af bonprintere, annoncerer lanceringen af Epson POSKey, en ny cloud-baseret åben Web API-kompatibel tjeneste til Epson POS-printere. Denne alt-i-én-platform er designet til at forbedre funktionaliteten og effektiviteten af Epsons markedsledende POS-produkter og til at tilbyde en række eksklusivt tilgængelige tjenester til Epsons channel partnere.
Nøglefunktioner i Epson POSKey:
- Statusdovervågning: Fjernindsamler data om printerens status og tilstand og giver dermed mulighed for at identificere problemer og korrigerende handlinger, hvilket i sidste ende reducerer on-site besøg med tilhørende omkostninger.
- Fjernkonfiguration: Printerparametre kan fjernindstilles og aktiverer en "ship and forget"-anvendelsesmodel, hvor printeren henter sin konfiguration, når den er online.
- Firmware opdatering: Planlægger og implementerer firmwareopdateringer for at holde hele installationsgrundlaget opdateret med minimal brugeraktivitet.
- Cloud-print: Leverer sikre cloud-baserede printtjenester til butikker til anvendelser som bordbestilling, kuponer og onlineordrer.
- Indsamling af udskriftsdata: Overvåger transaktionsdata sikkert til analyser eller tjenester som f.eks. e-kvitteringer, med eller uden papirudskrivning.
Epson POSKey vil først være tilgængelig på Epsons nye flagskibs POS-printere – T88VII og m30III, med en plan om at udvide denne funktionalitet til en bredere portefølje af Epson POS-printermodeller.
Gareth Aconley, Epson Europe, fortæller: "Epson POSKey repræsenterer et betydeligt fremskridt i vores forpligtelse til at levere en bred vifte af innovative, værdiskabende tjenester til vores partnere. Denne alt-i-én cloud-baserede platform forbedrer ikke kun funktionaliteten af vores POS-produkter, men optimerer potentialet for dataanalyse, der kan indsamles fra transaktioner."
Epson POSKey tilbyder en forenklet prismodel med en gratis 90-dages prøveperiode, så partnere kan opleve fordelene, før de forpligter sig. Alle servere har base i EU, hvilket sikrer overholdelse af EU-direktiver og giver ro i sindet med hensyn til datasikkerhed og juridiske forpligtelser. Epson er forpligtet til at håndtere personlige data og kommercielt følsomme oplysninger sikkert i nøje overensstemmelse med GDPR reglerne. Deres tilsluttede enheder tilbyder en sikker indgang til netværk, understøttet af Epsons robuste cybersikkerhedspolitikker og EU-baserede servere.
Om Epson
Epson er fortsat den førende producent af bonprintere på verdensplan med en omfattende historik med innovation på POS-markedet. Her er nogle fakta:
- Mere end 2 milliarder kvitteringer udskrives dagligt på Epsons bonprintere.
- Over 400 millioner Epson bonprintere er blevet sendt, siden produktionen startede i 1990'erne.
- Der er mere end 10 millioner aktive Epson bonprintere i drift i dag.
- Epson Europe har en voksende markedsandel på 45% af markedet for bonprintere i Europa.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Epson POSKey, kan du besøge www.epson.dk