Epson lancerer sin første 3LCD-installationslaserprojektor med 4K-opløsning på ISE 2018

Den 6. februar 2018, som er åbningsdagen for ISE 2018, lancerer Epson sin første oprindelige 4K-projektor. EB-L12000Q er en kraftig 12.000 lumen 3LCD-laserprojektor, der er designet til avanceret udleje og faste installationer ved events, festivaler, besøgsattraktioner, store auditorier, handelsmesser og indkøbscentre med mere. Projektoren kan bruge de samme 4K-kompatible objektiver som Epsons projektorer i EB-L1000-serien, hvilket gør den meget fleksibel.

Den lanceres sammen med en ledsager, EB-L20000U, Epsons første model i den populære, kompakte 20.000 lumen WUXGA-kategori. Begge modeller har et kabinet, der er designet til at passe ind i branchestandardens stålrørsstel, så de nemt og fleksibelt kan placeres i eksisterende infrastrukturer. Desuden tilbyder de "fit and forget"-pålidelighed og nem installation og projicering fra enhver vinkel, også portrættilstand.

På messens første dag lanceres også EV-100, som er en ny type projektor i Epsons sortiment, der udvider virksomhedens tilstedeværelse inden for sektorerne skiltning og belysning. Med et slankt og diskret design, der falder i med baggrunden, kan EV-100 på 2.000 lumen fungere som en projektor eller et spotlight, og den er velegnet til tilpassede, visuelle miljøer som for eksempel udstillingslokaler, butiksvinduer, museumsudstillinger og gallerievents, hvor en beskeden fremtoning er vigtig. Den kan bruges til at vise oplysninger, videoer eller bevægelsesmønstre og endda projicere billeder på små genstande.

Som supplement til den nye projektorserie, der annonceres på ISE 2018, lancerer Epson en række nye 3LCD-laserprojektorer, der er designet til mødelokaler, uddannelsesinstitutioner og besøgsattraktioner. EB-L615U, EB-L610U, EB-L610W, EB-L510U og EB-L400U er designet til at erstatte eksisterende lampebaserede projektorer i situationer, der kræver løsninger med 4.500-6.000 lumen. De fås lige fra grundlæggende basismodeller til mere avancerede enheder, der indeholder funktioner som HDBaseT-tilslutning og skærmspejling.

Epson vil desuden lancere ny Professional Projector Tool-software. Dette hjælpeprogram fungerer med Epsons installationslaserprojektorer og gør det hurtigt og nemt at implementere flere projektorinstallationer og udnytte teknikker som edge-blending og projiceringsmapping.

Modeller fra alle vores nye projektorsortimenter vises i aktion på ISE, herunder EB-L12000Q- og EB-L20000U-enheder samt EV-100-, EB-L610U-, EB-L700U- og EB-L1000-seriernes projektorer i virkelige anvendelsesscenarier. Vi lancerer også vores hidtil måske mest dramatiske billeder baseret på projiceringsmapping. Det sker ved hjælp af edge-blended billeder fra flere EB-L25000U-projektorer, som giver liv til en unik, farvestærk og fortryllende beretning.

Neil Colquhoun, administrerende direktør for professionel skiltning hos Epson Europe, siger: "Lanceringen af vores første projektor med 25.000 lumen for to år siden var et meget stort øjeblik for Epson, og demonstrationen af vores første 4K-kompatible projektor på ISE 2018 er måske endnu større. EB-L12000Q er et enestående eksempel på teknologi, der flytter Epson ind i en ny verden af knivskarp opløsning. Den er en del af vores stærkeste pro AV-serie til dato med en ny, kompakt 20.000 lumen-model samt innovative løsninger til skiltning og mødelokaler og Epson software, som stiller avancerede projiceringsteknikker til rådighed for brugerne uden en masse ekstrainstallationer."

Du kan opleve det nyeste inden for Epson projiceringsteknologi på stand H90 i hal 1 på ISE 2018.

Kategorier: NyhedsrumTags:

Del denne historie!

Om forfatteren/forfatterne

Karina Valtersdorf
Karina Valtersdorf
Udgivelsesdato:
06.02.2018