Epson lancerer en ny 2.000 lumen WXGA-lyssætningsprojektor til butikker, gallerier og museer
6. februar 2018– Epson har lanceret LightScene EV-100-serien, en ny type projektor, der udvider virksomhedens tilstedeværelse inden for sektorerne skiltning og belysning. Med et elegant og diskret design, der fås i sort eller hvid og falder i med baggrunden, kan WXGA-projektoren EV-100 på 2.000 lumen fungere som en projektor eller et spotlight uden at distrahere seerne fra emnet.
LightScene EV-100's diskrete design er ideelt til visuelle miljøer som for eksempel udstillingslokaler, butiksvinduer, museumsudstillinger og kunstinstallationer, hvor en beskeden fremtoning er vigtig. Den kan bruges til at vise oplysninger, videoer eller bevægelsesmønstre og endda projicere billeder på små genstande.
Leon Mclean, produktchef hos Epson Europe, siger: "LightScene EV-100 er det første skridt mod en helt ny type projektor for Epson og en velkommen tilføjelse til vores udvalg af løsninger til laserskiltning. Jeg er meget tilfreds med et design, som udmærker sig ved at være stiligt og visuelt diskret uden at gå på kompromis med ydeevne, fleksibilitet og pålidelighed."
Epsons fleksible laserteknologi giver EV-100 en lang række forskellige monteringsmuligheder – den kan projicere fra alle vinkler og kan monteres i loftet, på gulvet eller på en lysskinne¹ uden at kræve specialiseret installation og opsætning. Den kan også projicere i portrættilstand, og flere enheder kan bruges til edge-blending ved større fremvisninger.
LightScene EV-100 leveres med Epson Projector Content Manager-software, som gør, at en eller flere afspilningslister nemt kan indlæses via SD-kort og ændres ved hjælp af fjernbetjeningen, uden behov for en computer. Med softwaren kan du også tilføje overlayeffekter, herunder farve- og formfiltre, for at give mulighed for farvede og uregelmæssigt formede billeder. Desuden kan du oprette og redigere afspilningslister, tidsplaner og tilpassede filtre.
Som med alle laserprojektorer fra Epson tilbyder EV-100 gennemprøvet "fit and forget"-pålidelighed med en forseglet, filterløs struktur, som øger modstandsdygtigheden mod støv, samt en 20.000 timers, fem års garanti.
LightScene EV-100 er tilgængelig fra juni 2018.