SPAREDE EN PRINTER OG OPGRADEREDE PÅ EFFEKTIVITET

NORDJYSKE Medier har udskiftet to af deres printere med Epsons SureColor 30600 storformatprintere – og har fået en hurtigere og fejlfri løsning.

Der er travlt på den danske mediekoncern, NORDJYSKE Medier, som står bag medieaktiviteter i hele Nordjylland. Der er ingen fare for, at blækpatronerne tørrer ud på trykkeriafdelingen, hvor der ud over aviser skal trykkes reklamer, plakater, roll ups og bannere.

Med så mange printopgaver i og uden for huset har NORDJYSKE Medier valgt at øge produktiviteten med en større, bedre, hurtigere og langt mere intelligent storformatprinter fra verdens førende producent inden for billedbehandlingsprodukter, Epson.

Ny printer, større effektivitet

Epson Surecolor 30600 er med en printbredde på 160 cm en af klassens store drenge – den sammenlignes med en industriel printer. Den anvendes af fotografer, skiltefirmaer, gallerier, trykkerier og andre, som selv printer eksempelvis reklamer og bannere. Netop denne effektivitet var grunden til, at NORDJYSKE Medier valgte en Epson Surecolor 30600:

”Vi havde behov for en best in class printer, der kunne klare vores behov for at løse opgaver hurtigt og fejlfrit. Printeren er nemmere at betjene og langt mere intelligent end de tidligere. Den printer dobbelt så hurtigt, og de tekniske specifikationer er perfekte til de behov, vi har. Ingen striber eller banding.

Desuden skulle vi bruge en storformatprinter, der kunne lave print, der er holdbare udendørs – og Surecolor 30600 laver print af stærk holdbarhed, som fx kan bruges til busbannere,” fortæller Anna Overgaard, Digitalprint og Storformat, NORDJYSKE Medier, og fortsætter:

”Med så tekniske maskiner er det altafgørende, at der er pålidelig service at hente – LMT, som er leverandøren, kom og afleverede og installerede printeren hurtigt. Det er en Epson forhandler, der ligger tæt på os, og de er kun et opkald væk,” siger hun.

 

Matcher NORDJYSKE Mediers behov perfekt

LMT Gruppen Graficon er en totalleverandør med mere end 20 års erfaring inden for produktionsudstyr og kvalitetsprodukter til blandt andet reklame – og skiltebranchen. LMT har i dag to afdelinger med 15 medarbejdere fordelt over afdelingerne i Åbyhøj ved Århus samt i Albertslund ved København – og med den erfaring ved LMT, hvornår et match er perfekt:

Lars forklarer, at Epson Surecolor 30600 er et godt serviceprodukt, da den kan operere med alle medietyper og samtidig giver mulighed for at vælge imellem at anvende 40 eller 80 kg papirruller. Printeren har hele 3 års garanti på blækken – og har et intelligent take up-system med sikker rotation, der er pladsbesparende, når papiret skal igennem printeren.

”Desuden har Epson Surecolor 30600 et enestående heater-system med 3 faser, hvor medie og blæk gennemvarmes ved lav varme på mellem 38 og 55 grader for at sikre skånsom og effektiv tørring og derved opnå det bedste farveresultat,” siger Lars Sandt, Epson ansvarlig i LMT Gruppen Graficon, og fortsætter:

”Det er også vigtigt at nævne, at LMT Gruppen Graficon som system-integrator leverer en professionel  RIP-software, der kan fortolke BIT-map billeder til færdige raster og derudover har softwaren en APPE (Adobe PDF Print Engine), der eliminerer alle former for transparensfejl og giver et perfekt resultat.” Epson er glad for NORDJYSKE Mediers valg og stolt over LMTs ekspertise, rådgivning og service. ”Vi synes, at Epson Surecolor 30600 er et super match til NORDJYSKE Mediers behov, og vi er rigtig glade for LMT – deres faglighed og ekspertise i vores produkter. Det giver et godt grundlag for en god service over for slutbrugerne – og er i sidste ende med til at skabe en problemfri og tryg løsning og proces”, udtaler Frank Krüger, Business Account Manager hos Epson.

 

Kategorier: Casestudier

Del denne historie!

Om forfatteren/forfatterne

Karina Valtersdorf
Karina Valtersdorf
Udgivelsesdato:
23.10.2013