Epson forbedrer printerpålideligheden ved boardinggaten

December 2011 – Epson, den globale leder inden for billedbehandling og udskrivning, lancerer en ny tilføjelse til sin specialiserede matrixprinterfamilie, FX-890A, som er udviklet specielt til at dække flyselskabers og lufthavnsoperatøreres behov.

FX-890A, der er baseret på Epsons gennemprøvede 9-nåls matrixteknologi, er bygget til pålidelighed, hvilket gør den til den ideelle printer til vigtige dokumenter såsom passagerlister.

Printeren, der er udviklet med tanke på lufthavnsmiljøets behov, har et robust design med kabinet og arkføder i stødsikkert materiale samt en kraftig, forstærket afrivningsstang af akryl, der er uafhængig af kabinettet, så den er holdbar og nem at udskifte.

FX-890A, der er en af de hurtigste printere i sin klasse, udskriver op til 680 tegn pr. sekund ved 12 tegn pr. tomme i superhurtig kladdetilstand. Den kan også håndtere formularer på op til 7 sider (gennemslag), hvilket gør, at den kan levere passagerlister og andre vigtige dokumenter hurtigt og effektivt.

Med et gennemsnitligt tidsrum mellem fejl på 20.000 timer som følge af udnyttelsen af Epsons 40 års erfaring med matrixudvikling kræver FX-890A minimal vedligeholdelse. Båndydelsen er på 7,5 millioner tegn, hvilket giver færre udskiftninger.

"Epson udvikler produkter med tanke på slutbrugerens behov", siger Heidi Wagner, produktchef hos Epson Europe. "Ud over de robuste komponenter, der er udviklet til det hårde lufthavnsmiljø, har vi givet FX-890A et låst frontdæksel som standard. Dette forbedrer lufthavnssikkerheden ved at forhindre, at passagerer gemmer ting i den, og fjerner behovet for sikkerhedskontroller samt forhindrer unødvendig skade."

FX-890A, der er nem at installere, har parallel- og USB-interface samt drivere til nem integration i enhver Windows-applikation.

FX-890A leveres nu og er prissat til en vejledende pris på kr. 7.046,00 inkl. moms

Nøglefunktioner

Pålidelig, hurtig, 9-nåls matrixprinter udviklet til vigtige lufthavnsapplikationer

Robust design med kabinet og arkføder i stødsikkert materiale

Uafhængig, forstærket afrivningsstang i akryl

Udskriver 680 tegn pr. sekund ved 12 tegn pr. tomme i superhurtig kladdetilstand

Båndydelse på 7,5 millioner tegn

Gennemsnitligt tidsrum mellem fejl på 20.000 timer

Låst frontdæksel som standard

Parallel- og USB-interface

Windows-driver

ENERGY STAR-godkendt

Om Epson

Epson er en globalt førende og innovativ producent af billedbehandlingsudstyr og er dedikeret til at overgå kundernes forventninger med sine kompakte, energibesparende og præcise teknologier. Produktudbuddet spænder over printere og 3LCD-projektorer til virksomheder og private til elektroniske enheder og skærmteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group tæt på 75.000 medarbejdere i 100 virksomheder verden over og er stolt over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i. http://global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.594 ansatte i regnskabsåret 2010 en omsætning på 1.583 mio. EUR. http://www.epson-europe.com/

Miljøvision 2050

http://eco.epson.com

For yderligere information:

Lennore Jørgensen, Marketing Services & Administration Specialist

Mail: lennore.jorgensen@epson.eu

Tlf.: +45 44 50 85 85

Kategorier: Nyhedsrum

Del denne historie!

Om forfatteren/forfatterne

Karina Valtersdorf
Karina Valtersdorf
Udgivelsesdato:
17.02.2012